Lesbos er den tredje største af de græske øer. Den er på størrelse med Lolland. Øen er beliggende i det Ægæiske hav. Lesbos er bjergrig og med sine 11 millioner oliventræer meget grøn. Tyrkiet har sat et stort præg på Lesbos. Øen var under tyrkisk herredømme fra 1462 til 1912, hvor øen blev græsk igen. I 1920 kom mange grækere tilbage til øen fra Tyrkiet. Langs sydkysten ligger de gode strande. Det er her grækerne holder ferie, og det er her, vi skal bo i byen Plomari.
Beboerne i Plomai er meget gæstfrie, de hilser på dig med et jasu ti kanis (hej, hvordan går det).
Plomari er en levende landsby med ca. 5000 indbyggere. Her går livet sin vante gang. Mændene mødes på tavernerne på de små torve til en kop stærk græsk kaffe, men turisterne er også meget velkommen. Her kan man så sidde og nyde det aktive folkeliv. Ved havnen ses fiskerne og deres farvestrålende både. Det er også på pladsen ved havnen, at bønderne hver morgen kommer ind med frugt og grønt, som sælges direkte fra bilen. Du kan købe levende høns, havemøbler, blomster, tæpper og meget andet.
Langs havnen er der taverner og her går grækerne ”volta” om aftenen. Det er ikke ualmindeligt, at man traver 6-8 gange frem tilbage i sit pæneste tøj og hilser på venner og familie.
Platantorvet midt i byen er noget helt for sig. Midt på torvet står det kæmpestore platantræ fra 1814 og rundt om træet ligger små taverner og en hyggelig bar. Det er her på Platantorvet, at grækerne helt spontant griber instrumenterne hos Katie i baren og bryder ud i sang, spil og dans.
Plomari er mest kendt for ouzo og olivenolie. Der er hele 5 ouzo-destillerier i Plomari, hvoraf det ene ligger midt i byen hvilket betyder, at hele byen ind imellem dufter af ouzo. Her kan man købe ouzo på flaske, eller man kan medbringe sin egen flaske.
Din rejse
Individuel ankomst Mytilene Lufthavn. Der er direkte fly fra Athen, men på det tidspunkt flyver Århus Charter også. De flyver direkte til øen fra Århus lørdag. Da spontanrejser ikke er
omfattet af rejsegarantifonden, må jeg bede dig booke din rejse til Lesbos selv. Dette gøres meget enkelt via www.aarhuscharter.dk, www.momondo.com eller andre søgemaskiner.
Jeg står naturligvis til disposition for hjælp og gode råd.
Her skal vi bo
Vi bor på Irini Studios and Apartments, der ligger rigtig skønt med direkte udsigt over ”Det Ægæiske Hav” og med den skønneste badestrand lige nedenfor. Stranden er, som de fleste græske strande, en stenstrand, men med et par badesko, er det ikke et problem. Der kan lejes drømmesenge.
Fra Irini Stuidios and Apartments er der 5 min gang ind til Plomari by, hvor man kan købe ind til morgenmaden f.eks. græsk yoghurt med frisk frugt og honning – uhm!
Irini Studios and Apartments www.irini-plomari.com er et familieforetagende med 11 lejligheder. Myrta og hendes mand Nikos er begge lærere, og de har 4 børn sammen.
Foruden lærerjobbet og driften af Irini, ejer de også flere økologiske olivenplantager. De har vundet mange priser for deres olivenolie. I 2009 blev deres olie kåret som den bedste økologiske olivenolie i Grækenland.
Prisen er Dkk. 5.400,00 pr. pers. i delt lejlighed(2 pers) Tillæg for enkeltværelse kr. 1.500,00.
Prisen inkluderer: 7 overnatninger, 5 dages malerkursus, tur til en nærliggende by, formiddagskaffe med nybagt kage, transfer og en glad vejleder hele ugen.
Oplevelser på din ferie
Mountainbikes kan lejes, og der er superskønne ture at cykle på vejen langs havet til de hyggelige nærliggende byer og til den varme kilde i Ag. Krifti. Det er en spændende tur ad en grusvej højt over havet med en fantastisk udsigt. Det sidste stykke ca. 500 meter går man ad en æselsti ned til den lille kirke, havet og den varme kilde med en temp. på +50 grader.
Desuden er det oplagt med vandreture i bjergene, langs vandet, i pinjeskoven over byen eller bare en tur rundt i de mange smalle gader i Plomari. Plomari er bygget op som et amfiteater, der skyder sig op af havet. Vejene er anlagt efter de oprindelige æselstier, der er masser af trapper og en fantastisk ro. Grækerne hilser, og de sidder ude og snakker omgivet af blomster i de smalle gader. Her kan man blive budt på vand, et par valnødder et stykke frugt, krydderurter alt efter hvad de lige har.
Vi ses på Lesbos
Og hvem er så denne glade vejleder – det er en kvinde på 58 år, der i 30 år har arbejdet med salg og marketing på VisitAalborg. Jeg har markedsført ferier til glade mennesker og er af natur optimistisk og glad. Jeg har gennem mange år ønsket mig, at arrangere rejser, jeg selv har lyst til at deltage på. Jeg har altid været vild med Grækenland og har besøgt mange af de græske øer.
Øen Lesbos faldt jeg pladask for og især byen Plomari. Byen er i den grad ægte græsk, der er ikke gjort en hel masse tiltag for at tilfredsstille turisterne.
Booking via mail til info@spontanrejser.dk