Malerkursus På Lesbos i dagene 4. – 11. September 2016

Bookingen af dette års malerkursus er i fuld gang. Det er i år 5. år, at kurset gennemføres med stor succes. Så stor succes at rigtig mange deltagere er gengangere, og det er vi meget glade for og stolte af. Der er også kommet en del nye til hvert år, og det er også rigtig skønt!

Lesbos er den tredjestørste græske ø og den syvendestørste ø i Middelhavet. Øens areal er 1630 km2 og dens kystlinje er 320 kilometer. Lesbos er bl.a. kendt for det store antal oliventræer (11 millioner) og sin store produktion af ouzo, en anis-baseret drik. En af de største producenter af ouzo, firmaet Barbayiannis, har destilleri i Plomari.

De seneste år er Lesbos også blevet kendt for sit store antal flygtninge. Det er dog ikke noget, vi mærker noget til i Plomari.

Byen Plomari hvor vi skal opholde os ligger på øens sydside, ca. en times kørsel fra hovedbyen Mytilini.

I Plomari går livet sin stille og rolige gang, som det har gjort i mange år. Fiskerne sælger hver morgen deres mange forskellige fisk fra havnen til byens borgere, restauranter og turister. Der bliver banket blæksprutter, snakket, handlet og katte og fugle får også deres andel af fiskene.

Vi skal i lighed med de tidligere år, bo på det lille familieejede Irini Hotel, beliggende lige ned til det Ægæiske hav, hvortil alle lejligheder har udsigt.

Undervisningen står Jane Mikolajewicz for. Jane er sammen med sin mand ejer af Galleri Munken ved Løkken. Jane har undervist i akrylmaling i mange år. Der er fest og farver omkring Jane men også seriøs undervisning. Glæde og velbefindende er vigtig, når kreativiteten skal udfoldes. Dette er således også et af de bærende elementer i kurset.

Praktiske ”gris” og organisator på rejsen og opholdet er Anne-Marie Jensen. Med 30 års erfaring indenfor turistbranchen og eget hus i Plomari er grunden lagt til de trygge rammer. Et stort lokalkendskab til øen og byens borgere giver mange muligheder for anderledes tiltag, og det får du som kursist glæde af.

Priser er den samme som sidste år:
Malerkursus, ophold mm. (se nedenfor) i delt dobbeltværelse kr. 5.550,00
Malerkursus, ophold mm. i enkeltværelse kr. 6.950,00

Prisen er eksklusive flyrejse, forsikringer og afbestillingsforsikring

Prisen inkluderer:

  • 5 inspirerende undervisningsdage
  • Akrylmaling, malertape, kulstift samt tilskåret lærred i str. 50×76, der er staffeli til hver kunstner.
  • En halvdagstur til et historisk sted, hvor i vil få en indføring i Lesbos og Grækenlands historie. Guide og transporten frem og tilbage er inkl. i kursusprisen.
  • Guidet gåtur i Plomaris smalle hyggelige gader med tips til lokale indkøb, Plomari by med sine ca. 3.500 indbyggere, er meget speciel i sin opbygning, idet den er opbygget som et amfiteater med gader anlagt efter æselstierne. Dette har gjort byen til en inspirator for mange arkitektstuderende fra Danmark. Derfor har en del danske arkitekter hus i byen.
  • Overnatning i små lejligheder med the-køkken, bad og toilet og egen balkon/altan med udsigt over det Ægæiske Hav.
  • Hjemmebagt kage og formiddagskaffe på alle undervisningsdage.
  • Hver aften nye forslag til spændende spisesteder.
  • Transfer til og fra lufthavnen på Lesbos.

Transporten til Lesbos:

  • Spies Rejser flyver fra København direkte til Lesbos.
  • Vi har forhåndsreserveret et antal billetter til denne afgang:
  • Søndag den 4. september afrejse København kl. 07.05 med ankomst på Lesbos kl. 11.10. Check ind 1,5 time før afgang.
  • Afrejse fra Lesbos søndag den 11. september kl. 12.30 med ankomst København kl. 14.35.
  • Pris kr. 3.200 pr, billet inkl. 20 kg bagage og mad om bord.
  • Billetten bestilles hos Anne-Marie Jensen info@spontanrejser.dk.

Ønsker du yderligere oplysninger om Lesbos, Plomari, programmet, en ekstra uge, transport eller andet er du velkommen til at kontakte Anne-Marie Jensen på tlf. 2331 5322 eller mail info@spontanrejser.dk

Ønsker du mere information om selve malerkurset, er du velkommen til at kontakte Jane Mikolajewiez på tlf. 3032 0708 eller miko@gallerimunken.dk

Mange hilsner

Jane Mikolajewiez og Anne-Marie Jensen

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s