Malerkursus Cinque Terre Italien

23. – 30. maj 2018

Cinque terre

Underviser: Jane Mikolajewicz

Rejseleder: Anne-Marie Jensen

Fakta om området: Cinque Terre ligger i Italiens nordvestlige hjørne i Ligurien. Siden 1997 har området været på Unescos verdensarvliste på grund af sit unikke kulturlandskab skabt gennem århundreder af kultivering og travle hænders arbejde med at bygge stengærder og omdanne de stejle skråninger til frodige vinmarker og olivenlunde.

Som perler på en snor ligger de 5 små byer, som livlige kulørte collager mellem alt det grønne, de mørke kystklipper, den lyse himmel og det turquis grønne vand.

 

Vi skal bo i Levanto.

Levanto på kanten af Cinque Terre er en livlig handelsby med markeder og mange specialbutikker. Området er bl.a. kendt for vin, masser af frisk fisk og basilikumpesto. Der er fine bademuligheder og en lille lystbådehavn. Levanto ligger i en lille bugt beskyttet af de omgivende bjerge og er et perfekt udgangspunkt for ture med skitseblokken.

Fakta om hotellet:

A Dumi er et lille familiehotel drevet af to friske søstre. Hotellet har 14 værelser i centrum af Levanto. 300 meter til tog og badestrand. Hotellet har en hyggelig lille lukket have og en skøn tagterrasse, der giver os mulighed for at male udendørs og i skygge. Der er bad og toilet på alle værelser.

Der er mulighed for selv at tilberede frokost på hotellet, idet vi har booket et fælles køkken.

Fakta om undervisningen:

5 dages undervisning fra kl. 9.00 – 12.00 og igen kl 15.30 – 18.00

Vi kommer i ugens løb rundt til et par nabobyer, som overrasker ved at overgå sig selv og hinanden i spektakulære udsigter. De har præcis den charme, og farverigdom som vi billedmagere er så vilde med, så her har vi vores materialer med.

Vi tager en undervisningsfri dag, hvor du kan vælge, at tage af sted på egen hånd eller i følgeskab med Anne-Marie og Jane. Der er rigtig mange muligheder for vandring i området. Togene går hver halve time til billige priser.

Alle kan deltage på kurset – erfarne som begyndere.

Forslag til det du skal medbringe:

De materialer du vil arbejde med som f.eks. blyanter, kul, akrylmaling, akvarel, tusch osv. Lærred uden blændramme samt papir. Der er en lille hobby butik i byen, der sælger papir, pensler og farver.

Du er velkommen til at kontakte Jane på tlf. 3032 0708 eller mail: miko@jydegaarden.dk

Fly:

RyanAir flyver direkte Billund Pisa onsdag den 23.5 kl. 10.05 med ankomst kl. 12.25. Retur fra Pisa onsdag den 30.5 kl. 7.20 med ankomst kl. 9.40.

Du skal selv bestille billet hos RyanAir – jo før jo billigere.

Priser:

Malerkursus, ophold mm (se nedenfor) i delt dobbeltværelse Kr. 7.500

Malerkursus, ophold mm i enkeltværelse                                      kr. 9.500

Ved betaling er tilmeldingen bindende.

Prisen er eksklusiv flyrejse, forsikringer og afbestillingsforsikring men inklusiv:

  • Malerkursus i 5 dage
  • Transfer i minibus til og fra lufthavnen i Pisa til Levanto
  • ophold i delt dobbeltværelse/enkeltværelse
  • Morgenmad
  • Info og velkomstdrink
  • Cykelleje 1/2 dag
  • Togbillet fra Levanto til Monterosso
  • En glad rejseleder

Max antal deltagere på kurset er 12.

Du kan tilmelde dig kurset ved at henvende dig til:

Anne-Marie Jensen, Spontanrejser tlf. 2331 5322 eller mail info@spontanrejser.dk, hvorefter du får tilsendt en faktura, som kan deles op i to rater, hvis du ønsker det. Du er altid meget velkommen til at kontakte Anne-Marie, hvis du har spørgsmål. Kontakt for en sikkerheds skyld Anne-Marie inden du køber flybillet, så du er sikker på, at der er plads.

2017-11-02 13.26.17

 

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Mange hilsner

Jane og Anne-Marie

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s