Deltagerne skrev

Kære Anne-Marie!

Syns lige at du skulle ha en STOR kærlig hilsen og tusind tak for den skønneste tur jeg længe har haft. Hvor har det bare været en go uge, fyldt til bristepunktet med spændende oplevelser, lækker mad, dejligt samvær med en masse dejlige mennesker,vi nød det hver og en, du er bare den bedste dejligste varmeste rejseleder!!! Det er en tur jeg aldrig vil glemme, og hvis du igen skulle få den gode ide at lave maletur med Jane ned til Myrta og Nikos så er jeg med.

Faktisk har jeg slet ikke noget at klage over;0))

Mange kærlige hilsener fra Jette.


 Kære alle kunstvenner i “kunstnerkolonien”.

Jeg vil også udbringe en stor stor tak for en berigende maler-uge på Lesbos med jer, I gæve kvinder, og med Jane og Anne-Marie i spidsen gjorde det oplevelsen total. Hvor har det været fantastisk at swinge i en så forrygende gruppe. Jeg vil aldrig glemme vores fantastiske samvær både kunstnerisk, socialt, kulinarisk. Helt ubeskriveligt og uforglemmeligt.

Det er vanskeligt at fremhæve een top-oplevelse, men ferniseringen var for mig helt sublimt. Aldrig har jeg forestillet mig, jeg skulle være en del af slagsen. 1000 tak for det.

Mange kærlige hilsner

Rikke


 Kære Anne-Marie.

Så er det slut på Lesbos for denne gang. Du har sikkert allerede hørt det fra andre, men du havde sørget for en aldeles strålende lørdag aften på 7 Seas. Bordet var dækket og placeret sådan, at vi alle havde det bedste udsyn til aftenens Volta. For mig var det en herlig oplevelse igen  at se så mange  familier gå Volta, helt efter de gamle traditioner. Det er en ganske speciel tradition, der giver stemning.

Og maden var virkelig  (igen) velvalgt og en stor nydelse.

Og dagen i går var fremragende i og med, at vi kunne male i 3 timer og nogle nåede flere timer ved at gå i gang før kl. 9. Nogen af os nåede i vandet 2 gange, og efterhånden som vi blev færdige med diverse gøremål som f.eks. at få pakket vores habengut og ikke mindst vores frembragte kunst, så hyggede vi os ganske gevaldig i gården og Myrta og Nicos” faldt”  også lige ned ved et af bordene og havde en lille stund sammen alene to, før Nicos kørte staffelier ned til opbevaring. Men ellers var Myrta jo i gang med at servicere os på alle tænkelige niveauer og igen, igen en skøn kage og kaffe kl. 14.

Hun og hele familien har dog vist en omsorg og et  engagement  i vores kursus som sjælden opleves. Nicos var i den grad på stikkerne med, at vores kufferter (godt læsset med dejlige indkøb) ikke skulle bekymre os, min blev hentet helt inde på værelset.

En stor og varm tak til dig for din omfattende hjælpsomhed før og under ferien og også efter, du havde forladt øen.

Kærlig hilsen

Bodil

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s