Malerkursus i Grækenland i dagene 20. – 27. september 2014

I samarbejde med Galleri Munken ved Løkken arrangerer jeg en spændende maler- og oplevelsesferie på den græske ø Lesbos, hvor vi ud over sjove og hyggelige undervisningstimer også får tid til at nyde det forhåbentlig dejlige vejr. Selve malerkurset foregår både ude og inde og slutter med en velbesøgt fernisering. Jane Mikolajewicz, Galleri Munken i Løkken, er en spændende og inspirerende underviser med over 10 års erfaring.

Øen Lesbos ligger i det Ægæiske Hav kun ca. 11 km fra Tyrkiet. Lesbos er bl.a. kendt som øen med det største antal oliventræer (11 millioner) og den store produktion af den nok fineste ouzo.

I den lille by Plomari, hvor kurset finder sted, finder man en meget anderledes kultur i den ægte, noget støvede, uspolerede og meget hyggelige by. Her kan man være heldig at se den gamle mand komme ridende på sit æsel med sække fyldt med grøntsager, der sælges i byens butikker, eller direkte til byens beboere. Men det er også en by, hvor de unge har benzin i blodet og kører rigtig meget på knallert frem og tilbage gennem gaderne.

Pris kr. 5.400,00 for en uge i delt dobbeltværelse uden fly.

Tillæg for enkeltværelse kr. 1.500,00.

Kurset kan bookes på www.gallerimunken.dk

Prisen dækker:

  • Indkvartering i dobbelt eller enkeltværelse med køkken, bad og havudsigt
  • 5 inspirerende undervisningsdage
  • formiddagskaffe med hjemmebagt kage på alle undervisningsdage
  • Tur til en af de nærliggende byer, hvor tiden fuldstændig er gået i stå. Her står motiverne i kø.
  • havudsigt (Irini Studios & Apartments)
  • transfer til og fra lufthavnen på Lesbos

Kurset vil blive afholdt i byen Plomari

Plomari er en spændende “lille” by, der ligger på sydkysten af Lesbos, Grækenlands tredje største ø. Øen er på størrelse med Lolland og Falster tilsammen og byen er, med de 4000 indbyggere heldigvis ikke spoleret af turismen. Byen er meget “ægte” og livet leves i et skønt tilbagelænet tempo. Lesbos er en meget grøn ø, idet den er begunstiget med 11 milioner oliventræer.

Det lille Irini Studios & Apartment, er et lille hyggeligt lejlighedshotel med kun 11 små lejligheder alle med panorama havudsigt. Værtsparret Myrta og Nikos er meget hjertelige og vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at give deres gæster et fantastisk ophold. Læs mere på:

www.irini-plomari.com

Malerkurset

Underviser: Jane Mikolajewicz www.gallerimunken.dk

Kurset indeholder en praktisk teoretisk indførelse i begreberne omkring skabelsen af et maleri. Kurset henvender sig til dig, der har lyst, nysgerrighed og glæde ved at gå på opdagelse i den billedlige kunst verden.

Der kræves ingen forudsætninger ud over dette at forstå og viljen til at omsætte den tilførte viden i en skabende proces.

Undervisningen vil foregå i en uhøjtidelig og afslappet atmosfære og består af fælles øvelser og individuel vejledning. Der undervises i akryl i primærfarverne: ultramarin, kadmium gul, kadmium rød samt hvid.

Der er mulighed for at forlænge opholdet med en uge eller mere ved henvendelse på tlf. 23 31 53 22 eller mail. info@spontanrejser.dk.

Transport til Lesbos/Mytilene:

Da jeg ikke er medlem af rejsegarantifonden skal du selv booke fly. Det er ikke noget problem idet der er direkte fly fra Århus. På

www.aarhuscharter.dk  kan der bookes kun fly til Lesbos/Mytilene. En anden mulighed er via Athen til øen. Jeg vejleder gerne.

Se kommentarer fra kurset i september 2012 under “deltagerne skrev”